Eliteserien -Bekræftet: Dansk keeper skifter til Sandefjord
2021-02-05 21:29:41
Foto: Sandefjord

Bekræftet: Dansk keeper skifter til Sandefjord

28-årige Frederik Due har underskrevet en kontrakt for resten af 2021 med norske Sandefjord, der spiller i den bedste norske række. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Som bold.dk tidligere har kunne fortælle, så skifter den tidligere HB Køge- og Randers-målmand Frederik Due til Sandefjord. 

Det bekræfter den norske klub på deres hjemmeside, hvor de oplyser, at den 28-årige målmand har underskrevet en aftale for resten af sæsonen, der i Norge følger kalenderåret. 

De seneste to år har den danske målmand været i USA, hvor han har spillet for Hartford og Orange County, men tiden var nu kommet til at komme tættere på hjemlige omgivelser. 

- Jeg havde et stort ønske om at vende tilbage til Skandinavien nu, og derfor passede det mig vældig godt. Jeg har hørt meget fint om Sandefjord, så jeg glæder mig utroligt meget til at komme i gang, siger Frederik Due til klubbens hjemmeside. 

Nu venter to måneders opstart, inden den norske sæson sparkes i gang den 5. april. 

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce