Nikolaj Hagelskjær har denne vinter forladt Esbjerg ved kontraktudløb, og den tidligere EfB-kaptajn har nu skrevet en toårig aftale med Middelfart fra 2. division.
- Tilgangen af Nikolaj ser jeg som endnu et skridt i den rigtige retning for Middelfart Boldklub. Vi får en gennemrutineret spiller ind i truppen, som via sit hverv som anfører i Esbjerg har været vant til at tage ansvar og gå forrest.
- Det er ikke hver dag at Middelfart har mulighed for at hente en spiller fra denne hylde, så da muligheden bød sig, var det med at slå til. Jeg har en klar forventning om at Nikolaj fra dag 1 vil byde ind på og uden for banen, og at han er med til at styrke os frem mod forårets vigtige kampe i 2. division, siger Middelfart-direktør Søren Godskesen i en pressemeddelelse.
28-årige Hagelskjær har spillet i alt over 150 kampe for Vejle, Fredericia og senest altså Esbjerg.



Middelfart Boldklub
CampoBet 2. division





























