Troy Parrott er de seneste dage blevet meldt tæt på et skifte til Real Betis, og nu bekræfter spanierne, at man henter den irske angriber.
Landsholdsangriberen er blevet udstyret med en aftale, der gælder frem til sommeren 2031, lyder det.
Dermed vinker han farvel til AZ Alkmaar efter to succesfulde sæsoner, der har budt på 51 scoringer fordelt på 97 kampe.
- De seneste to år har indtil videre været de bedste i mit liv. Da jeg kom hertil, havde jeg i en periode mistet lidt glæden ved fodbolden.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Alle i AZ har hjulpet mig med at få min karriere tilbage på rette spor og gjort det muligt for mig nu at tage skridtet til Spanien. Jeg kan ikke takke jer nok for de dage, vi har haft sammen.
- De minder, vi har skabt sammen, vil jeg bære med mig for altid, siger Parrott til klubbens kanaler.
Ifølge BBC betaler Real Betis i omegnen af 20 millioner euro for den målfarlige spydspids, hvilket svarer til 150 millioner danske kroner.

Detaljer om FCK-transfers og stort Stage-bud
Hattrick | Afsnit 2Vi starter dagens Hattrick med en række detaljer om Asger Sørensen, der er på vej mod FC København, mens Viborg har været i dialog med FCK om Hunor Nemeth. Vi kigger også på Jacob Neestrups store bud på Jens Stage.
Læs mere
AZ Alkmaar
Real Betis
La Liga




























