Det er uhyre tæt i bunden af 3F Superligaen.
Randers FC er blot tre point over nedrykningsstregen efter søndagens nederlag til OB, og derfor er kampen om overlevelse helt åbent.
Kronjydernes cheftræner, Rasmus Bertelsen, fortæller efter opgøret, at man er bevidst om den nuværende situation.
- Det fylder meget. Det er i hvert fald slut med at svare på, om vi kigger op eller ned. Det giver sig selv nu.
- Vi skal have fundet to hold, der kan slutte under os i tabellen og lige nu, ligner det en kamp mellem os, Fredericia og Silkeborg, siger Bertelsen til Bold og den øvrige presse.
Artiklen fortsætter efter billedet

Netop Fredericia og Silkeborg er modstanderne for Randers i de kommende to kampe.
Kronjyderne har fortsat skæbnen i egne hænder, og det er noget, der trods alt skaber en trøst for Rasmus Bertelsen.
- Det er vores næste to modstandere, så det bliver aldeles interessant og selvfølgelig rart, at vi har det i egne hænder og har et lille forspring inden de her kampe, men det ser tæt ud, slutter han.
Torsdag klokken 18.00 får Randers besøg af Fredericia.

VM Morgenbriefing: Kane redder England - Belgien leverer vildt comeback
Hattrick | Afsnit 131Harry Kane reddede endnu en gang England, da han vendte 0-1 til 2-1 mod DR Congo, mens Belgien leverede et af VM's vildeste comebacks og vendte 0-2 til 3-2 mod Senegal efter forlænget spilletid.
Læs mere

Randers FC
3F Superliga





































