26-årige Renato Sanches kan endnu engang være på vej til en ny klub.
Midtbanespilleren er for tiden på leje i AS Roma, hvor der er langt mellem snapsene for den tidligere Bayern-mand. 227 minutters spilletid fordelt på ni kampe er, hvad det er blevet til i denne sæson.
Det kan tyrkiske Besiktas måske være med til at lave om på. Der har tidligere været rygter, der har sat de to i forbindelse.
Ifølge Tuttomercato vil Istanbul-klubben gerne have Sanches og Roma til at ophæve lejekontrakten, så han i stedet kan komme til Tyrkiet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Sanches er ejet af storklubben PSG, hvor portugiseren fik mere spilletid, end det er tilfældet i Roma, dog stadig uden at være en kæmpe succes.
Historien melder intet om, hvorvidt der er tale om en lejekontrakt eller et køb.
Det tyrkiske transfervindue lukker først d. 9 februar.
Renato Sanches, der fik sit helt store gennembrud, da han var med til at vinde EM med Portugal tilbage i 2016, har også været en tur forbi Lille, Bayern München, Swansea og Benfica.

PSG
Roma
Besiktas
Serie A
SüperLig




































