2026-05-09 17:41:03

Spion-gate: Southampton-chef udvandrer fra pressemøde

Southampton-træner Tonda Eckert endte med at forlade lørdagens pressemøde, efter han afviste at svare på gentagne spørgsmål om 'spygate'.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - anden semifinale

I dag d. 12. maj 21:00

SOU

vs

MID

Noget tyder på, at de har røde ører i Southampton.

Championship-klubben har ellers fortsat muligheden for at rykke op i Premier League efter lørdagens 0-0-resultat mod Middlesbrough i den første af to playoff-semifinaler.

Men efter opgøret handlede spørgsmålene ikke særligt meget om kampen og den mulige oprykning.

I stedet handlede det om den sigtelse, der ligger på Southamptons bord efter beskyldninger om at have spioneret på Middlesbroughs træning forud for det første opgør.

Det ønskede cheftræner Tonda Eckert dog ikke at svare på.

- Klubben kom med et statement i aftes, og det er alt, der er at sige på nuværende tidspunkt, lød det kortfattet.

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Spion-gate: Southampton-chef udvandrer fra pressemøde
Foto: Craig Brough/Actionimages/Ritzau Scanpix

Ifølge flere engelske medier forsøgte journalisterne efterfølgende at spørge yderligere ind til sagen, men Eckert nægtede.

Til sidst valgte klubbens pressechef også at afbryde journalisterne, der ville vide, hvilken straf Southampton forventer at få.

Det førte til en gentagelse af det første svar fra Eckert, inden klubbens pressechef valgte at afbryde og efterspørge 'spørgsmål om fodbold', inden de forlod pressemødet.

Ifølge Daily Mail opdagede Middlesbrough, at et medlem af Southamptons stab gemte sig i en busk under torsdagens træning.

Efterfølgende har det engelske ligaforbund (EFL) bekræftet, at klubben er blevet sigtet for overtrædelse af reglerne.

- Ifølge EFL’s regler har Southampton normalt 14 dage til at svare på anklagerne, men på grund af sagens karakter vil EFL dog anmode den uafhængige disciplinærkommission om at forkorte svarfristen og fastsætte en høring hurtigst muligt, lød det blandt andet.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - anden semifinale

I dag d. 12. maj 21:00

SOU

vs

MID

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce