2026-06-01 15:11:03

BIF-boss: Mortensen er indforstået med sin rolle

Patrick Mortensen er indforstået med, at han nok ikke kommer til at spille hver gang, men at rollen som leder og sparringspartner på holdet i Brøndby er vigtig, siger fodbolddirektør Julius Ohnesorge.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Brøndby IF har leveret lidt af en Superliga-overraskelse.

De blå-gule henter Patrick Mortensen på en fri transfer fra AGF, og han er blevet udstyret med en toårig aftale.

Brøndbys fodbolddirektør, Julius Ohnesorge, hylder især udsigten til at få gavn af Patrick Mortensens store rutine og lederegenskaber.

- Patrick har gennem hele sin karriere sat enormt høje standarder både for sig selv og sine omgivelser, siger fodbolddirektøren i en pressemeddelelse.

- Med sin indflydelse på en trup, et omklædningsrum og en kultur, ser vi ham som en enormt stærk lederskikkelse, der vil løfte en ny og perspektivrig ledergruppe i truppen yderligere. Han løfter de spillere, han har omkring sig, og han leder både vokalt og med eksemplets kraft.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -BIF-boss: Mortensen er indforstået med sin rolle
Foto: Brøndby IF

- Samtidig har han erfaringen, personligheden og ikke mindst mentaliteten til at være en oplagt mentor for den gruppe af meget talentfulde angribere, vi allerede har, og har på vej.

Fodbolddirektøren fortæller videre, at angriberen er indforstået med, at han ikke nødvendigvis er hentet ind som fast starter.

- Patrick forstår og omfavner, at han ikke nødvendigvis kommer til at spille hver gang, men at rollen som leder og sparringspartner er essentiel. I forhold til omklædningsrummet generelt, men især i forholdet til Jacob Ambæk, Filip Bundgaard og de angrebstalenter, vi har, som er endnu yngre.

- Heldigvis har det været tydeligt i vores snakke, at han kun motiveres af den opgave og rolle, så jeg glæder mig enormt meget over, at han nu vender tilbage til Brøndby IF næsten to årtier efter, han første gang kom hertil, siger Ohnesorge.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: USA leverede varen

Hattrick | Afsnit 102

Canada sikrede sig det første VM-point i landets historie, mens USA leverede en magtdemonstration i deres VM-åbner mod Paraguay.

Læs mere
-6:43

VM2026

Gør VM endnu sjovere

Få ekstra spænding i hver eneste VM-kamp med dit eget managerhold. Sæt holdet inden torsdag d. 11. juni kl. 21.00, og gør alt fra åbningskampen til finalen endnu sjovere at følge.  

Udfordr venner, kollegaer og familie i jagten på håneretten. Når pointene tikker ind, bliver selv de sene gruppekampe umulige at slukke for.

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce