Philip Billing er ikke spilleberettiget, når KuPS venter i den sidste og afgørende Europa League-playoffkamp for FC Midtjylland torsdag aften.
Den nye midtbanestjerne må derfor vente lidt på sin debut, men den kommer med stor sandsynlighed på Brøndby Stadion på søndag.
- Vi har selvfølgelig kigget på det. Nu skal han træne lidt med gutterne, og det vil da undre mig meget, hvis ikke han kommer i kamp mod Brøndby.
- Om det bliver fra start eller ej, må I vente med at se, fortæller Thomas Thomasberg til Bold.
Købet af den nu tidligere Bournemouth- og Napoli-spiller har ikke kun lukket et vigtigt hul på midtbanen. Det giver også Thomasberg endnu flere strenge at spille på centralt i banen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er jo rart. Vi har hele tiden sagt, vi skulle finde en ny midtbanespiller, da Oliver Sørensen forlod os. Ham har vi fundet, og det er fedt, at vi har kunnet hente på den hylde. Vi glæder os til at få ham i kamp sammen med holdet.
- Det er naturligt, at når man henter en spiller med det cv, så er forventningerne store til ham. Det vigtigste for mig er, at han kommer godt ind i det. Han har virket som en rigtig behagelig mand, der vil spille fodbold og vinde, men også en, der har vist interesse for, hvordan vi gør tingene.
- Forventningerne er store fra start, og det ligger måske i kortene derude, at han skal afgøre hver eneste kamp, men det forventer jeg ikke. Han skal være en del af kollektivet, slår cheftræneren fast.
Billing har over 200 kampe for Bournemouth på cv'et.

VM Morgenbriefing: Kane redder England - Belgien leverer vildt comeback
Hattrick | Afsnit 131Harry Kane reddede endnu en gang England, da han vendte 0-1 til 2-1 mod DR Congo, mens Belgien leverede et af VM's vildeste comebacks og vendte 0-2 til 3-2 mod Senegal efter forlænget spilletid.
Læs mere
FC Midtjylland
Brøndby IF
3F Superliga




































