Afskeden med Mathias Kvistgaarden og Yuito Suzuki har efterladt åbne pladser i Brøndbys offensiv.
Frederik Birk har indtil videre benyttet sig flittigt af Clement Bischoff, Filip Bundgaard, Nicolai Vallys og japanske Kotaro Uchino på den forreste linje, men Jacob Ambæk har fortsat sine første seniorminutter til gode i denne sæson.
Men hvor langt er det 17-årige stortalent egentlig fra spilletid i Superligaen og i europæisk sammenhæng?
Det spurgte Bold Brøndby-cheftræneren om, da han stillede sig til rådighed for pressen, inden HB Tórshavn venter i Conference League-returopgøret på Vestegnen torsdag aften.
- Det vil jeg ikke stå og garantere eller love her. Han var måske en af de spillere, man kunne have skelet til, hvis det var gået anderledes på Færøerne.
Artiklen fortsætter efter billedet

Frederik Birk er absolut ikke i tvivl om, hvilken pakke Jacob Ambæk besidder, men han slår samtidig fast, at han ikke vil forhaste noget.
- Vi skal huske på, at Jacob er ung, og det er min største pligt ikke at lægge yderligere pres på ham. Der er en god lang rejse for den unge mand, og det er en talentfuld angriber.
Hvad forventer du, han kan bidrage med i fremtiden på Brøndby-mandskabet?
- Det vil være åbenlyst at sige mål, men han har jo mange andre gode ting i sit spil.
- Han er kløgtig i sit pres og i sit link up-spil, så der er en bred pallette af kompetencer i den pakke. En ting er at have den i en alder. Noget andet er at få den bygget ind i en seniorkontekst, og det er selvfølgelig det, jeg, staben, og hans dygtige holdkammerater skal hjælpe ham med.
- Men de gange, hvor han har været med på reserveholdet, har det jo været enormt spændende. Jeg lægger ikke så meget pres på, men hver dag gør jeg mig til gengæld umage med at se, om han kan blive bedre, slutter Frederik Birk.
Jacob Ambæk har i lang tid trænet fast med Superliga-holdet på Vestegnen, og i midten af juli oplyste Brøndby på sin hjemmeside, at han rykkes fast op i truppen sammen med 20-årige Mathias Jensen.
Han fik sin officielle debut i foråret og har i lang tid været en markant profil på Brøndbys ungdomshold.
Angriberen topper Bolds liste over de 10 mest lovende talenter på Vestegnen. Se hele listen her.
Det er torsdag klokken 19.30, at Brøndby skal forsøge at spille sig videre i Conference League-kvalifikationen, når klubben møder HB Tórshavn. Første opgør mellem de to mandskaber endte 1-1.
Du kan se Brøndby mod HB Tórshavn i Conference League-kvalifikationen torsdag med Bold+ og Disney+.
Bestil Bold+ her og Disney+ her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brøndby IF
3F Superliga




































