FC København benytter torsdag landskampspausen til at gæste Helsingborg i en testkamp, der samtidigt fungerer som svenskernes generalprøve forud for kickoff i Allsvenskan om ti dage.
Med en del spillere væk på landsholdsopgaver har FC København lånt to unge centrale forsvarspillere til kampen, meddeler de på deres hjemmeside.
Det er HB Køges canadiske teenager Antonio Rocco Romeo samt 19-årige Edvin Kurtulus fra samarbejdsklubben Halmstad.
Udover låneduoen er også Andreas Bjelland med efter en mindre skadespause, mens også førsteholdsspillere som Nicolai Boilesen, Guillermo Varela, Viktor Fischer, Rasmus Falk, Nicolaj Thomsen, William Kvist og Robert Mudrazija er med.


HB Køge
FC København
Halmstad
3F Superliga
Træningskampe


































