2026-06-05 21:30:00

Blackburn hyrer gammel kending

Tony Mowbray vender tilbage som cheftræner for Blackburn, hvor han har skrevet under på en længere aftale. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Michael O’Neill har i løbet af forårssæsonen stået i spidsen for Blackburn, mens han også har varetaget sit job som nordirsk landstræner. 

Nu kan han dog koncentrere sig 100 procent om Nations League-kampene til efteråret. 

Fredag oplyser Blackburn således på sin hjemmeside, at Tony Mowbray vender tilbage og bliver cheftræner på en længere aftale. 

Den 62-årige englænder stod med stor succes i spidsen for Championship-mandskabet fra 2017 til 2022. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Blackburn hyrer gammel kending
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Tony Mowbray har desuden også været forbi klubber som Hibernian, West Bromwich, Celtic, Middlesbrough, Coventry, Sunderland og Birmingham. 

Blackburn endte i den forgangne sæson på 20. pladsen i Championship.

På lønningslisten i klubben finder man blandt andre danske Mathias Jørgensen, som i vinter blev hentet hos Bodø/Glimt.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce