2024-03-05 23:17:59

Blandet dansker-dag i Championship

Mange danskere var i aktion, da flere Championship-kampe løb af stablen tirsdag aften. Det bød både på sejre, nederlag og en nedslagtning.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 36. runde

FT

SUN

0 - 1

LEI

13'
01
Jamie Vardy
Mål

En god portion af den engelske The Championships mange danskere var tirsdag i aktion.

Allerbedst gik det for den Victor Torp og Coventry, der bankede bundproppen fra Rotherham med hele 5-0 i en kamp, hvor Ellis Simms lavede hattrick.

Her startede 24-årige Torp inde på den centrale midtbane, hvor den tidligere FCM- og Lyngby-spiller gjorde fin figur i de 88 minutter, som han fik på banen.

Oprykningskurs for danskerne i Leicester

Andetsteds vogtede Mads Hermansen vanen tro buret for Leicester, der fortsatte kursen mod Premier League. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Blandet dansker-dag i Championship
Foto: Godfrey Pitt/Zuma/Ritzau Scanpix

Holdet, der dog var uden Jannik Vestergaard, vandt 1-0 på et mål af rutinerede Jamie Vardy, der fra tæt hold sendte bolden i nettet efter en dødbold.

Dermed fører holdet fortsat række med tre point ned til Ipswich på andenpladsen og fem point ned til Leeds på tredjepladsen.

Iversen indkasserede for Stoke

En sidste dansker var også i aktion, og det var målmanden Daniel Iversen.

Han vogtede vanen tro buret for Stoke, som tabte 0-1 ude mod oprykningsaspiranterne fra Leeds. 

Stoke fortsætter dermed deres dårlige sæson, hvor holdet fortsat ligger under nedrykningsstregen efter 36 kampe.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 36. runde

FT

SUN

0 - 1

LEI

13'
01
Jamie Vardy
Mål
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce