- Jeg er nu oppe på fem mål i denne sæson, og det er ganske flot, da jeg ikke har været med i så mange kampe fra start. I øjeblikket er vi en meget smal trup, da seks stamspillere er på skadeslisten, fortæller Bo Hansen.
Boltons næste kamp er allerede i aften mod Fulham.
- Jeg er fuld af optimisme, og håber naturligvis på at være med fra start, og jeg tror vi har en meget stor chance for at snuppe alle tre points. Jeg er utroligt glad for at være i Bolton, og de danske spillere har et glimrende kammeratskab.
Bo Hansen har tidligere været inde i landsholdssammenhæng, og drømmen om landskampdragten har han endnu.
- Jeg er bedre rustet til landsholdet nu, og jeg håber naturligvis, at Bosse kommer en tur til Bolton for at se mig i aktion. Men først og fremmest gælder det naturligvis en stamplads på Boltons hold.
Landstræner Bo Johansson har tidligere i denne sæson været i Bolton, men da sad Bomber Bo på udskiftningsbænken.
bold.dks oddset-eksperter har Bolton som Den Sikre i dagens spillefiduser. Klik ind på bold.spil

































