1. Division -BP bekræfter: BIF har budt på ombejlet 19-årig
2020-11-08 14:14:18
Foto: Getty Images

BP bekræfter: BIF har budt på ombejlet 19-årig

Brøndby har afgivet et bud på den 19-årige Oskar Fallenius, som i sommer prøvetrænede på vestegnen. Det bekræfter Fallenius' klub.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I sommer havde Brøndby besøg af den 19-årige svensker Oskar Fallenius fra Brommapojkarna, og nu har Carsten V. Jensen og co. budt på den svenske offensivspiller.

Det bekræfter Brommapojkarnas sportschef Peter Kisfaludy overfor Fotbolldirekt.

- Ja, det stemmer. Han var dernede at træne med for fem-seks uger siden, og der gik det så godt, at de vil tage det videre. Men der findes også Allsvenskan-klubber, som er interesseret i ham, siger sportschefen om Fallenius.

Kisfaludy fortæller, at det er sandsynligt, at Fallenius allerede skifter klub til vinter, da han har et år tilbage af sin kontrakt.

Fallenius har ifølge det svenske medie scoret 13 mål i sæsonen for Brommapojkarna, der gør sig i den tredjebedste svenske række.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce