2021-06-05 15:39:21

Braithwaite runder 30: Næste ti år bliver bedre

Martin Braithwaite er begejstret over, hvor han står i sin karriere, og danskeren er overbevist om, at de næste ti år bliver endnu bedre end de foregående ti.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Denne lørdag runder Martin Braithwaite 30 år, hvilket han fejrer sammen med resten af landsholdet, der forbereder sig til EM.

I anledning af sin fødselsdag gør Braithwaite en lille status på sin karriere, og Barcelona-danskeren er særdeles optimistisk for fremtiden.

- Jeg er et sindssygt godt sted i min karriere, og jeg er helt sikker på, at min karriere, fra jeg er 30 til 40, kommer til at være bedre, end den var fra 20 til 30. 

- Jeg er sindssygt positiv, og min krop har det bedre end nogensinde. Jeg tager min af den hver dag, så de næste ti år kommer også til at blive fantastiske, siger Martin Braithwaite.

Han fortæller samtidig, at fejringen i landsholdslejren ikke har været det helt vilde.

- Det er stille og roligt, men der er en masse fodbold, som man elsker. Selvfølgelig er det lidt specielt, at man ikke kan være sammen med ens familie, men det er en del af det.

Artiklen fortsætter efter billedet

Venskabskampe -Braithwaite runder 30: Næste ti år bliver bedre
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

- Folk kigger altid på os og forstår ikke altid, hvad der ligger bag det. Det er en del af det at være fodboldspiller, at der er en masse ting, man skal ofre. Det er helt sikkert, at man ikke kan være sammen med familien på visse dage, men det er en del af det. 

- Det har jeg fuld forståelse over for, og eftersom vi altid er sammen i juni, er jeg egentlig vant til at fejre min fødselsdag sammen med de her gode mennesker, siger Braithwaite med henvisning til landsholdet.

Martin Braithwaite har ikke spillet specielt meget den seneste tid i Barcelona, men han føler sig alligevel rigtig godt rustet til EM.

- Jeg føler mig i rigtig, rigtig god form. Det er rigtigt, at jeg blev skadet til allersidst i sæsonen, men jeg er i fantastisk form, fastslår han.

Kasper Hjulmand fortalte på lørdagens pressemøde før kampen mod Bosnien, at både Braithwaite og Andreas Christensen, som også deltog på pressemødet, spiller mod bosnierne.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce