Lyngby -Brandrup åben for Lyngby-forlængelse
2018-05-29 07:00:01
Foto: Getty Images

Brandrup åben for Lyngby-forlængelse

Jeppe Brandrup har kontraktudløb med Lyngby denne sommer. Han er åben for at blive i klubben, men gør sig mange overvejelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Lyngby er rykket ned i 1. division og det gør ondt på højrebacken Jeppe Brandrup, som har været i klubben de seneste ni år.

32-årige Brandrup har kontraktudløb med klubben denne sommer, men er åben for at blive i Lyngby, selvom han gør sig mange overvejelser om fremtiden.

- Jeg har spillet sammen med disse drenge i mange år efterhånden. Vores sammenhold er super godt og jeg elsker at komme til træning og spille fodbold, specielt med dem, siger han til bold.dk.

- Jeg udelukker ikke noget lige nu, men jeg har også nået en alder, hvor jeg skal tænke mere over hvad der skal ske efter fodbolden. Jeg må se, om det kan kombineres, for jeg håber ikke jeg er færdig med at spille fodbold og det kunne godt tænkes at det stadig var i Lyngby.

- Jeg går med mange overvejelser i øjeblikket. Klubben har også været i en situation, hvor det var uvist, hvad der skulle ske. Budgettet er blevet mindre og der er kommet nye ejere. Der er mange nye ting, så det er forståeligt nok, at der ikke er styr på alt endnu. Men det er klart, at der skal ske noget inden vi starter op igen. Jeg holder mig i gang over ferien og så må vi se, hvor det bærer hen.

Men Brandrup, der har været i klubben siden sommeren 2009, er klar på at tage med Lyngby ned i 1. division, hvis parterne kan finde frem til en løsning.

- Lyngby er min klub, så jeg kunne godt forestille mig at vi kunne finde en løsning, siger han.

bold@bold.dk

Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce