

Der var overlevelse i Premier League på spil, da Brighton torsdag aften besøgte Southampton, som havde Pierre-Emile Højbjerg i startopstillingen.
Gæsterne fra Brighton kunne med en sejr sikre sig en ny sæson i den bedste engelske række, og den mission fik Brighton en god start på.
Efter et kvarters spil fik veteranen Glenn Murray snittet bolden videre til angrebskollegaen Neal Maupay, som med et iskoldt venstrebenshug fik sparket Brighton foran med 1-0.
Southampton sad solidt på boldbesiddelsen efter scoringen, men det lykkedes ikke hjemmeholdet at udligne før pausen.
Efter pausen blev Southamptons dominans dog total.
Brighton var reduceret til statister i store dele af anden halvlegs indledning, og efter lidt over en times spil kom den forløsende udligning for Southampton.
Danny Ings blev sendt afsted i dybden af holdkammeraten Nathan Redmond, og spidsangriberen havde ingen problemer med at passere Mat Ryan i Brighton-buret.
I kampens slutfase fortsatte Southamptons dominans, men det blev ikke til flere mål.
Opgøret endte 1-1, og dermed er Brighton meget tæt på at være sikret endnu en sæson i den bedste engelske rækken.
Graham Potters mandskab har seks point ned til Bournemouth under stregen, og med to kampe tilbage kan Brighton således nøjes med ét point, hvis overlevelsen i Premier League skal sikre.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Southampton
Brighton
Premier League




































