

Lørdag aften var der italiensk topkamp på menuen.
Rækkens nummer to, Napoli, fik besøg af topholdet Inter.
Værterne var uden danske Philip Billing fra start. Midtbanespilleren blev placeret på bænken, og her fra kunne han se Inter komme foran.
Og på hvilken måde.
Inter fik et frispark i en lovende position, og det skulle Federico Dimarco tage sig af. Og det gjorde han godt.
Backen sendte uimodståeligt bolden op i krogen, og derfor kunne Inter-lejren bryde ud i jubel.
Artiklen fortsætter efter billedet

Napoli skulle omvendt op på hesten igen, og det forsøgte de blandt andet at komme ved hjælp af Billing.
Danskeren kom på banen med ti minutter igen, og han fik hurtigt vist, hvorfor Antonio Conte har udtrykt tillid til ham.
Med små fem minutter igen modtog han bolden inde i feltet i en god position. Danskerens første afslutning blev reddet, men returen kom tilbage til ham, og denne gang fik han sendt bolden i kassen.
Stadio Diego Armando Maradona gik amok, mens danskeren, der er lejet i Bournemouth, blev omfavnet.
Scoringen blev det sidste i opgøret, som dermed endte uden vinder. Det betyder, at alt er status quo i toppen af rækken. Både Inter, Napoli og Atalanta har sat et enkelt point ind på kontoen denne lørdag.
Se stillingen i Serie A her.

Inter
SSC Napoli
Serie A




































