International -Brøndby: Ingen kontrakter til Lierse-spillere
2016-08-30 12:29:15
Foto: Carsten Christensen / bold.dk

Brøndby: Ingen kontrakter til Lierse-spillere

Lierse meddelte i weekenden, at Karim Hafez og Sabir Bougrine skulle udlejes til Brøndby. Nu meddeler den danske klub dog, at de rigtigt nok har været på besøg, men ikke får kontrakter.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den belgiske klub Lierse sendte i weekenden venstrebacken Karim Hafez og den defensive midtbanespiller Sabir Bougrine til Brøndby, hvor de ifølge den belgiske klub skulle lejes ud til.

Brøndby oplyser nu på sin hjemmeside, at spillerne ganske vist har været på besøg, men at det ikke bliver til kontrakter til dem.

- Flere danske medier har i den forgangne weekend rapporteret, at de to spillere, Karim Hafez og Sabir Bougrine, fra den belgiske klub Lierse havde indgået aftaler med Brøndby IF. Dette er dog ikke tilfældet.Mediernes rapportering skete på baggrund af en meddelelse, som de to spilleres klub lagde op på deres hjemmeside i lørdags, skriver klubben blandt andet og ønsker de to spillere videre held og lykke.

Både Hafez og Bougrine er 20 år gamle.

Annonce
Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce