Brøndby og Amager United i samarbejde
2003-04-29 13:01:13
Foto:

Brøndby og Amager United i samarbejde

Brøndby IF har indgået en samarbejdsaftale med en af Danmarks største klubber Amager United.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Amager United er en sammenslutning af foreløbig Kastrup Boldklub og Tårnby Boldklub. Der er godt 1.300 medlemmer i sammenslutningen, og det gør den til én af de største klubber i Danmark.

Samarbejdsaftalen indebærer, at der kommer en tæt dialog mellem de to klubbers talentchefer, og de største talenter fra Amager United for mulighed for prøvetræning i Brøndby. Hvis de er gode nok til at spille for Brøndby, ligger det i aftalen, at Amager United får en kompensation for spilleren.

Brøndbys talenttrænere vil også komme til at fungere som gæstetrænere på Amager, og så er der også åbnet op for muligheden for showkampe mellem Brøndby IF og Amager United.

På billedet ses Kim Vilfort, der er talentchef i Brøndby, og Jan Amtrup, der er medstifter af Amager United og marketingschef i klubben.

Annonce
Annonce
Annonce