- Det er uacceptabelt, at nogle såkaldte fans tyer til den slags beskeder.
Sådan lægger anfører Andreas Maxsø ud i en besked på vegne af hele Brøndby-truppen om de hadbeskeder, som nytilkomne Nicolai Vallys har modtaget i forbindelse med skiftet.
Nicolai Vallys har tidligere talt i positive vendinger om FC København, og det har altså kastet flere hadbeskeder af sig.
- Vallys er ligeså meget Brøndby spiller som jeg og de øvrige spillere i Brøndby IF er. Ligesom Vallys, så er alle vi spillere i omklædningsrummet stolte over at få lov til at få muligheden for at repræsentere Brøndby IF, og vi har kun ét ønske, og det er at vinde kampe for klubben, fortæller Maxsø til klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Brøndby fortæller også, at de fredag har holdt et møde med en række af klubbens fangrupper, hvor der var enighed om, at det er grænseoverskridende og uacceptabelt at sende hadbeskeder til klubbens spillere.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga



































