Angrib!
Det bliver kodeordet for Brøndby torsdag mod islandske Vikingur.
Efter 0-3 i torsdags i Island har Brøndby intet valg.
Frederik Birk er tvunget til at blæse til massivt angreb på Brøndby Stadion.
Et hurtigt mål kan ryste islændingene, der skal forvente et helt andet kampbillede på Brøndby Stadion.
Når de islandske skolelærere, mekanikere og cateringfolk skal glemme det civile job for en stund, skal de være forberedte på et massivt stormløb mod målet.
I modsætning til i søndags, hvor Brøndby-fansene var tavse på Sydsiden, ventes der massiv lyd fra lægterne, så spillerne kan mærke opbakningen fra første fløjt.
Frederik Birk har valgt at give genvalg til samtlige 11 spillere, der startede kampen mod Vejle i søndags.
Det fungerede rigtig godt i første del af kampen, hvor Brøndby formåede at lægge et massivt pres på modstanderen og score tidligt.
En af Vikingurs chancer torsdag aften bliver dødbolde. Her var de en alvorlig trussel i det første opgør, hvor to af de tre islandske scoringer faldt efter netop en dødbold.
Brøndby stiller med følgende mandskab:
Patrick Pentz – Sean Klaiber, Rasmus Lauritsen, Luis Binks – Marco Divkovic, Daniel Wass, Benjamin Tahirovic, Mats Köhlert – Nicolai Vallys, Filip Bundgaard, Clemens Bischoff.
Vikingur kommer til Brøndby med præcis det samme mandskab, som vandt 3-0 for en uge siden hjemme i Reykjavik.
Vikingur stiller med følgende opstilling:
Palmi Arinbjornsson – Karl Gunnarsson, Robert Thorkelsson, Oliver Ekroth, Tarik Ibrahimagic – Erlingur Agnarsson, Gylfi Sigurdsson, Daniel Hafsteinsson – Valdemir Ingimundarsson, Nikolaj Hansen, Helgi Gudjonsson.


Brøndby IF
ECL-kval





































