2024-03-03 17:59:07

Brøndby dummede sig mod Vejle i drama

Brøndby havde alle mulighederne for at tage sejren mod Vejle Boldklub, men i stedet måtte man nøjes med at spille 1-1, hvor Daniel Wass var nødt til at redde Brøndby til sidst.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 20. runde

FT

BIF

1 - 1

VB

83'
01
Oliver Provstgaard
Mål
88'
11
Daniel Wass
Mål på straffe

En førsteplads eller en tilværelse over nedrykningsstregen?

Der var noget på spil hos begge mandskaber, da Brøndby IF tog imod Vejle Boldklub på Brøndby Stadion.

Værterne kunne med en sejr sætte sig på førstepladsen, mens gæsterne fra Nørreskoven kunne overhale Lyngby i tabellen og indtage 10.- pladsen.

Men fra kampens start var det dog til at se, at jagten på guldet fyldte mere, da Brøndby var i kontrol. Jesper Sørensens tropper havde da også mulighederne for at tage føringen på Vestegnen.

I starten blev Vejle reddet af overliggeren, da Yuito Suzuki bankede bolden på træværket bag Nathan Trott, som måtte se passivt til inde på stregen.

Det var dog også eneste gang for den engelske keeper, da han i resten af første halvleg i den grad fik vist sine store kvaliteter inde mellem Vejle-stængerne.

Trott hev nemlig den ene flotte redning frem efter den anden, da han gjorde livet surt for Brøndbys offensiv.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Brøndby dummede sig mod Vejle i drama
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ohi Omoijuanfro måtte flere gange se sine skud blevet reddet af en flyvende Trott, som i den grad holdt Vejle inde i opgøret.

Afbrænder efter afbrænder
I slutningen af første halvleg udviklede det sig til et regulært skydetelt på Vestegnen, da Brøndby pressede gæsterne helt ned til fansene på Sydsiden.

Nu skulle Nathan Trott også holde øje med sine holdkammerater, da Denis Kolinger var tæt på at lave et selvmål fra tæt hold, men Vejle-keeperen hev en vanvittig refleksredning frem.

Lige inden pausen havde Trott så også heldet på sin side, da Yuito Suzuki tæt under mål brændte en gigantisk chance, som i stedet blev sendt langt over.

Det var ren overlevelse for Vejle Boldklub, og sådan var det også efter pausen.

Efter få minutter noterede Marko Divkovic sig for endnu en kæmpe afbrænder, da han blev spillet helt fri ved bagerste stolpe. 

Han mistimede dog fuldstændig sit forsøg, da bolden ramte skinnebenet og fløj langt, langt forbi.

Daniel Wass ville nu også forsøge at få åbnet op for Vejle-defensiven, da han forsøgte sig med et flot langskud, men igen var en flyvende Trott i vejen og fik reddet bolden.

Vild slutfase i Brøndby
Vejle satte deres lid til omstillingerne, og det var tæt på at give pote 22 minutter før tid, da de nu kom frem til deres eget skydetelt. 

Tyreze Francois, Anders K. Jacobsen og Musa Juwara havde alle muligheden for at komme på tavlen, men Brøndby slap med skrækken takket være blandt andet den ene stolpe.

Denis Kolinger var også tæt på at snyde Brøndby med et frækt forsøg fra højre side, men værterne formåede at komme igennem perioden, hvor Vejle viste tænder.

Oliver Provstgaard leverede en flot kamp nede i Vejle-defensiven, men nede i den anden ende viste stortalentet over varen.

Seks minutter før tid viste den danske U21-landsholdsspiller nemlig sin styrke i feltet efter et langt indkast, som Rasmus Lauritsen endte med at forlænge.

Det udnyttede Vejle-profilen og kunne heade bolden ind i netmaskerne ved bagerste stolpe, og så var gæsterne på vej mod tre vigtige point.

Glæden blev dog rigtig kort, da Brøndby få minutter senere fik tilkendt et straffespark, da Thomas Gundelund hev Nicolai Vallys ned i feltet.

Daniel Wass fik ansvaret på sine skuldre, hvor Brøndby-stjernen var iskold og sparkede værterne tilbage i opgøret med sin udligning til 1-1.

Der var drama for alle pengene til sidst, men der kom ikke flere mål, og derfor måtte Brøndby og Vejle nøjes med at spille 1-1 i søndagens dramatiske opgør.

Det betyder, at Brøndby nu er på andenpladsen med 41 point, som er et færre end FC Midtjylland i toppen af Superligaen. 

Vejle er fortsat på 11.- pladsen, men der er nu kun et enkelt point op til Lyngby over nedrykningsstregen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 20. runde

FT

BIF

1 - 1

VB

83'
01
Oliver Provstgaard
Mål
88'
11
Daniel Wass
Mål på straffe
Annonce

107 kommentarer

Se kommentarer
Annonce