2026-08-26 11:50:01

Brøndby-forhandlinger fortsætter: Kræver over 10 mio. for Dani

Ifølge Bolds oplysninger skal Brøndby og Lyngby forhandle videre om Casper ’Dani’ Winther. Oprykkerne vil gerne ramme et beløb på i omegnen af 1,5 mio. euro, ca. 11,2 mio. kr., i en samlet pakke for at sælge ham.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 2. runde

I dag d. 26. aug 19:00

FA2

vs

LYN

Brøndby tager i øjeblikket hastige skridt mod sommerens sjette tilgang.

Bold kunne i weekenden berette, at de blågule har set sig varme på Lyngbys Casper Winther og lagt et bud på de kongeblås midtbaneprofil. Et bud, der ikke blev accepteret, men som gav anledning til yderligere forhandlinger.

Ifølge Bolds oplysninger vil Lyngby gerne ramme et beløb på i omegnen af 1,5 mio. euro, ca. 11,2 mio. kr., i en samlet pakke for at sælge deres 23-årige anfører, og tiden vil vise, om man ender der.

Under alle omstændigheder er det forventningen, at forhandlingerne, der i sidste ende skal få en aftale til at falde på plads mellem de to klubber, fortsætter i den allernærmeste fremtid.

Som Bold forstår det, går drøftelserne på, hvordan den samlede transferpakke skal se ud. Herunder hvor stort et grundbeløb Brøndby skal lægge, og hvordan bonusserne skal falde, inden der kan gives et endeligt håndslag. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Brøndby-forhandlinger fortsætter: Kræver over 10 mio. for Dani
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det er ellers især på udsiden, at fodbolddirektør i Brøndby, Julius Ohnesorge, arbejder i de her dage efter en sommer, hvor fem nye spillere er kommet til.

Benjamin Tahirovic, Rasmus Lauritsen, Sean Klaiber, Emmanuel Dennis og Gavin Beavers er alle på rampen, hvilket Brøndby-ledelsen ikke har lagt skjul på hen over de seneste måneder.

Det samme er Mathias Jensen.

Midtbanespilleren har spejdet langt efter kontinuerlige minutter i starten af den her sæson, og Bold kunne tidligere på ugen berette, at han er et varmt navn i Vejle Boldklub og et emne i netop Lyngby her frem mod deadline.

Og med to midtbanespillere, der potentielt er fortid på Vestegnen på den anden side af transfervinduet, arbejder Brøndby på at styrke midtbanen inden lukketid, og det kan meget vel blive med Casper Winther.

Podcast Cover

Kryptisk Larsson langer ud efter FCK-exit

Hattrick | Afsnit 5

Vi starter dagens Hattrick med Jordan Larsson, der ikke er tilfreds med, hvordan afskeden i FCK blev. Svenskeren mener, at en række personer har forsøgt at skade hans omdømme.

Læs mere
-15:44

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 2. runde

I dag d. 26. aug 19:00

FA2

vs

LYN

Annonce

16 kommentarer

Se kommentarer
Annonce