




Der stod 3-0 på måltavlen, da dommeren fløjtede til pause i mandagens opgør mellem Brøndby IF og Sønderjyske.
Det lignede dermed en stensikker sejr til det blågule hjemmehold, men efter pausen var det ved at gå helt galt for Thomas Nørgaards tropper.
De gæstende sønderjyder scorede således to gange og var tæt på et flot comeback på den københavnske vestegn.
Brøndby formåede dog at tage de tre point, og efter opgøret indrømmer Oliver Villadsen, at præstationen var som nat og dag.
Det gør han i et interview med TV 2 Sport.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg synes, at vi spiller under niveau i anden halvleg. Første halvleg er det noget af det bedste, som jeg har set fra os, siden jeg kom til.
- Men efter pausen bliver vi lidt sløsede, men sådan er fodbold engang imellem. Vi fik kriget sejren hjem, lyder det fra Brøndby-backen.

Eriksen får ikke løn af Wolfsburg
Hattrick | Afsnit 175Christian Eriksens fremtid er fortsat uklar, men grundet en særlig regel har Wolfsburg og danskeren ikke travlt med at finde en afklaring. Wolfsburg betaler nemlig ikke løn til Eriksen.
Læs mere
Sønderjyske
Brøndby IF
3F Superliga


































