Brøndby IF kommer ud af regnskabsåret 2025/26 med et overskud før skat på 18,3 millioner kroner.
Det skyldes i høj grad et historisk stærkt transferår, hvor Brøndby samlet havde transferindtægter for 250,9 millioner kroner.
Transferaktiviteterne havde en positiv nettopåvirkning på resultatet på 157,6 millioner kroner.
Det er en markant fremgang fra året før, hvor transferaktiviteterne samlet påvirkede resultatet negativt med 38,9 millioner kroner.
Flere store salg var med til at sikre det stærke resultat.
Brøndby fremhæver blandt andre Yuito Suzuki, Mathias Kvistgaarden og Noah Nartey, mens også Sebastian Sebulonsen og Clement Bischoff blev solgt for betydelige beløb.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ifølge transfermarkt.com blev de solgt for følgende:
Yuito Suzuki - solgt til Freiburg for 74,7 millioner kroner.
Mathias Kvistgaarden - solgt til Norwich for 59,8 millioner kroner.
Noah Nartey - solgt til Lyon for 56,1 millioner kroner.
Sebastian Sebulonsen - solgt til FC Köln for 18,6 millioner kroner
Clement Bischoff - solgt til RB Salzburg for 14,9 millioner kroner.
Brøndby IF har også sat ord på det forventet regnskab for 2026/2027, hvor man forventer et resultat før skat på mellem minus 110 og minus 170 millioner kroner.
Her kommer transfers også i spil, da man på Vestegnen forventer
markant lavere transferindtægter.

FCK's utilfredshed: Rival-fans bakker op
Hattrick | Afsnit 25Esbjerg har fået ny cheftræner, og valget er faldet på Hjalte Nørregaard, som derfor stopper i FC København. Vi kigger nærmere på valget.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga

























