2026-04-21 13:48:03

Buhråb under nationalmelodi: Sverige straffes

Sverige straffes med bøde af FIFA, efter tilskuere buhede under Polens nationalmelodi i playoff-finalen om en VM-billet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Sverige straffes af FIFA.

Det svenske fodboldforbund oplyser tirsdag, at man straffes, fordi de svenske tilskuere buhede under Polens nationalmelodi før playoff-finalen på Strawberry Arena i slutningen af marts.

Bøden lyder på 90.000 svenske kroner - det svarer til 62.000 danske kroner - og forbundet appellerer ikke dommen.

– Vi beklager det skete og deler FIFA's opfattelse af, at buhen mod vores gæsters nationalsang er respektløst. Vi ønsker ikke at se sådan adfærd fra vores publikum, siger forbundets generalsekretær Niclas Carlnén.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Buhråb under nationalmelodi: Sverige straffes
Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix

– Vi er meget glade for og sætter pris på den loyalitet og det engagement, som vores fans viser for vores landshold. Men vi vil være tydelige her: Man skal opføre sig ordentligt, når nationalsangene spilles.

Sverige fik også en bøde efter upassende opførsel i VM-kvalifikationskampen mod Schweiz.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Kane redder England - Belgien leverer vildt comeback

Hattrick | Afsnit 131

Harry Kane reddede endnu en gang England, da han vendte 0-1 til 2-1 mod DR Congo, mens Belgien leverede et af VM's vildeste comebacks og vendte 0-2 til 3-2 mod Senegal efter forlænget spilletid.

Læs mere
-8:14

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce