Stortalentet Jadon Sancho har været flyvende for Dortmund i denne sæson, men englænderen har også stjålet overskrifter for andet end sit spil på banen.
Blandt andet var Sancho i starten af juni udsat for en del kritik, da han figurerede på billeder, hvor han ikke bar mundbind, hvilket i sidste ende kostede ham en bøde for at overtræde retningslinjerne for genåbningen af Bundesligaen.
Emre Can har tidligere været ude og sige, at Sancho er nødt til at blive voksen, og nu får Sancho råd fra endnu en holdkammerat i form af målmanden Roman Bürki.
- Han skal ikke have nogen særlige rettigheder. Spillere i hans alder lærer kun, hvis vi i fællesskab trækker en streg i sandet. Man kan ikke altid sige, at han stadig er ung. Der er nødt til at være en læringskurve.
- Der er regler på et hold, og dem, der ikke overholder dem, bør få en sportslig straf. Det rammer spillere langt mere, end hvis de får en bøde.
- Jadon er en speciel karakter, en god fyr. Måske er én af grundene, til at han er så god på banen, at han er meget afslappet uden for banen, men det handler om at finde balancen, siger Roman Bürki i et interview med Bild.
20-årige Jadon Sancho har scoret 17 mål og lavet lige så mange assists i 32 Bundesliga-kampe i denne sæson.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


Dortmund
Bundesliga




































