Europa League -Buur-assist da Wolves bankede Besiktas
2019-12-12 22:52:19
Foto: Getty Images

Buur-assist da Wolves bankede Besiktas

Oskar Buur lagde op til det fjerde mål, da Wolverhampton, efter fire mål på ti minutter, tævede Besiktas med 4-0 i Europa League.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 6. runde

FT

WOL

4 - 0

BES

58'
10
Diogo Jota
Mål
63'
20
Diogo Jota
Mål
67'
30
Leander Dendoncker
Mål
69'
40
Diogo Jota
Mål

Oskar Buur spillede sine første minutter for Wolverhampton i Europa League, da holdet torsdag tog imod Besiktas i Europa Leagues gruppe K.

Det var på forhånd sikkert, at Wolves ville gå videre, mens Besiktas ikke kunne nå noget, men Wolves havde trods alt muligheden for at tage gruppens førsteplads, hvorfor der fortsat var noget på spil i kampen.

Første halvleg forløb uden de helt store højdepunkter, og der blev ikke scoret i løbet af de første 45 minutter, men det blev der ændret  gevaldigt på efter pausen. 

Ti minutter inde i anden halvleg blev Diego Jota således skiftet ind for hjemmeholdet, og det var alligevel meget godt set af Wolves-træner Nuno Santo.

Efter bare et par minutter på banen scorede Jota til 1-0, da han headede bolden i nettet fra en spids vinkel, og bare fem minutter efter var han på pletten igen, da han fulgte op efter et flot langskud og lagde bolden i mål.

Leander Dendoncker fik lov til at blande sig, da han på fornem vis headede et hjørnespark i kassen til 3-0, men så var det også Jotas tur igen.

Denne gang modtog Jota bolden fra Oskar Buur, som selv erobrede bolden langt oppe på banen, tog et par træk ind i feltet fra højre og spillede Jota helt fri foran mål, hvor angriberen nemt kunne score sit tredje mål på bare 11 minutter.

Herefter tog Jota, Buur, som spillede hele kampen, og resten af Wolves-holdet en slapper og kørte 4-0-sejren i hus. 

Storsejren var ikke nok til gruppens førsteplads, da portugisiske Braga, som ellers var bagud undervejs, vandt 4-2 over Slovan Bratislava og ender øverst med Wolves på andenpladsen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 6. runde

FT

WOL

4 - 0

BES

58'
10
Diogo Jota
Mål
63'
20
Diogo Jota
Mål
67'
30
Leander Dendoncker
Mål
69'
40
Diogo Jota
Mål
Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce