Middlesbrough har i et par dage været meldt tæt på den tidligere Chelsea-spiller John Obi Mikel, og nu er handlen officiel.
Den nigerianske midtbanespiller har senest spillet i den kinesiske klub Tianjin Teda, hvor han har tilbragt rundt regnet to år. Han har fået en kort aftale i England.
- Jeg er glad for at få ham. Han er en mand med meget erfaring og kvalitet. Han har vindermentalitet, og han vil være en del af det, vi prøver at opnå, siger manager Tony Pulis til klubbens hjemmeside.
Inden John Obi Mikel drog mod Fjernøsten spillede han hele 11 år i Chelsea, hvor han nåede hele 372 kampe.
Den nu 31-årige midtbanespiller kom til Europa tilbage i 2004, da den norske klub Lyn hentede ham i hjemlandet Plateau United.


Middlesbrough
Tianjin Jinmen Tiger
Championship
Super League





















