




Efter Stuttgart i september spillede 3-3 i udekampen mod Freiburg, langede den dobbelte målscorer Mario Gomez efterfølgende ud efter dommer Deniz Aytekin.
Søndag mødtes de to igen, at Gomez fik i slutfasen to gule kort af Aytekin efter to luftdueller. Efterfølgende havde Gomez en snak med Aytekin.
- Jeg fortalte ham, at han sikkert kunne huske den første kamp, og spurgte ham så, om han bare ventede på muligheden, siger Gomez til Bild og fortsætter:
- Han forsikrede mig om, at det er rent vrøvl. Han afviste, at det var hævn. Så jeg fejlfortolkede det. Han mener også, at når det er gult første gang, måtte jeg regne med at få rødt, når jeg gjorde det igen.
- Jeg har været i tre millioner dueller. Hvis man giver gult for det, så okay. Men man skal virkelig ville det, hvis man giver to gange gult inden for fire minutter. Jeg var chokeret ude på banen.
Freiburg udlignede i overtal til 2-2 i overtiden og fastholdt dermed afstanden på syv point ned til Stuttgart i tabellen.


Stuttgart
Bundesliga

































