Chrisitan Ege har fundet sin nye klub.
1. juli tiltræder han som spillende assistenttræner for Aarhus Fremad, efter hans kontrakt i Fredericia er udløbet.
Aarhus Fremad skriver, at Christian Ege længe har haft en træner-drøm, og den kan han så få lov til at udleve i Aarhus.
- Jeg glæder mig til at arbejde sammen med trænerstaben, men især også spillerne. Der er et rigtig stort potentiale i truppen og rigtig mange dygtige spillere. Der er blevet gjort et godt stykke arbejde med truppen, og så hører jeg også, at det er en god gruppe fyre. Min følelse er rigtig god, og jeg glæder mig til den udfordring, som det bliver, fortæller Ege til klubbens hjemmeside.
Christian Ege har en lang karriere bag sig i Fredericia, hvor han har spillet siden 2012.
310 kampe er det blevet til for den jyske klub, der til dagligt spiller i Nordicbet Ligaen.

FC Fredericia
Aarhus Fremad
CampoBet 2. division

































