Coppa Italia -Como donerer pokal-indtægter til ofre for oversvømmelse
Foto: Claudia Greco/Reuters/Ritzau Scanpix
2025-09-23 13:39:04
Foto: Claudia Greco/Reuters/Ritzau Scanpix

Como donerer pokal-indtægter til ofre for oversvømmelse

Como vil donere alle indtægter fra Coppa Italia-kampen mod Sassuolo til ofrene for oversvømmelserne af Comosøen, oplyser Cesc Fabregas.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Coppa Ital. - 1/16-finale

FT

COM

3 - 0

SAS

Como møder onsdag Sassuolo i anden runde af Coppa Italia, men kampen har fået en trist optakt.

På grund af massiv nedbør natten til søndag er Comosøen gået over sine bredder, hvilket har ført til oversvømmelser i bymidten, som har ødelagt mange hjem.

Derfor har Como besluttet at donere alle indtægter fra pokalkampen mod Sassuolo til ofrene for oversvømmelsen.

Det fortæller cheftræner Cesc Fabregas på sin Instagram-profil.

- Klubben vil donere alle indtægter fra den italienske pokalkamp mod Sassuolo til støtte for lokalsamfundet i denne svære tid, skriver Fabregas.

- Mine tanker er med alle i Como. At se vores smukke sø gå over sine bredder og den ødelæggelse, det har bragt med sig, er hjerteskærende.

- Como er mere end bare en by for mig, det er et hjem, det er familie, det er fællesskab. Til alle de mennesker, familier og virksomheder, der er blevet ramt, skal I vide, at I ikke er alene.

Cesc Fabregas sluttede sin aktive karriere i netop Como i 2023, hvor klubben spillede i Serie B.

Efter sit stop blev han assistenttræner i Como og var med til at rykke op i Serie A. I sidste sæson overtog han cheftrænerjobbet.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Coppa Ital. - 1/16-finale

FT

COM

3 - 0

SAS

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce