2026-03-24 07:00:00

Cooper om Brøndby-krise: Folk udefra nyder det tydeligvis

- Folk nyder, når de store klubber ikke gør det godt. Det sker over hele verden, siger Steve Cooper.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 25. runde

FT

FCN

2 - 1

BIF

45'
01
Jacob Brøchner Ambæk
Mål
59'
11
Alexander Lind
Mål
88'
21
Ibrahim Adel
Mål

Brøndby er i scoringskrise. 

Seks hele kampe er gået, uden de blågule har fået netmaskerne til at blafre. Det er således mere end ni timer siden, at Brøndby senest scorede.

Søndag satte klubben negativ rekord, da opgøret mod AGF sluttede 0-0, og efterfølgende kom Brøndby-træner Steve Cooper med sit besyv på de manglende scoringer: 

- Jeg synes ikke, at de seneste to udebanekampe er årsag til rekorden. Vi har holdt rent bur ude mod AGF og FCM, hvor vi begge gange har været skuffede over ikke at score. 

- Årsagen til den negative rekord er hjemmekampene. Vi må acceptere det og forsøge at gøre noget ved det. 

- Jeg vil ikke lyve og sige, at det hele har spillet sammen med de nye spillere, der kom ind i vinterens transfervindue. Det har det ikke. Vi har manglet gode individuelle præstationer på den sidste tredjedel. Vi har heller ikke hængt sammen som hold.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Cooper om Brøndby-krise: Folk udefra nyder det tydeligvis
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

- Vi vil meget gerne forbedre os, og man kan se, hvordan vi hænger sammen mod AGF. Vi higer efter bedre resultater og mål til vores fans, der fortjener bedre. De var fantastiske og dominerede stadion.

Men Steve, vi er seks kampe inde i foråret. Hvor længe kan du sige, at vinter-indkøbene ikke er spillet sammen endnu?

- Der er kommet flere penge ind i klubben, end der blev brugt. Kigger man på de sidste par transfervinduer, er der også kommet noget mere ind, end der er blevet brugt. 

- Så jeg tror ikke, at det handler om investeringer. Der kom også en del spillere ind i sommer, hvor jeg ikke var her. 

- Vi er ikke faldet i hak som hold, og det skal vi ikke lægge skjul på. Men vi har fortsat mere end bare mulighed for at få europæisk fodbold ud af denne sæson. Det går vi efter.

Hvor langt er I fra at score? 

- Jeg håber, at det sker i næste kamp, men det har jeg gjort i et stykke tid. 

- Jeg er meget bevidst om, at jeg siger det samme, for det kan godt pisse folk af - og med god grund. Jeg vil ikke lyde dum, når jeg siger, at vi forsætter arbejdet. 

- Vi var farligere her mod AGF, men det betyder meget lidt, for folk uden for Brøndby nyder tydeligvis virkelig, hvad der foregår. Så de kommer nok ikke til at bide mærke i det. 

Hvad mener du med, at folk uden for Brøndby nyder det?

- Folk nyder, når de store klubber ikke gør det godt. Det sker over hele verden. 

- Det er derfor, det er så fantastisk at være i det her job og i denne klub. Det er noget, der betyder virkelig meget for mange mennesker, afslutter waliseren.

Steve Cooper har stået i spidsen for Brøndby i 19 kampe. Her er det blevet til syv sejre, syv nederlag og fem uafgjorte. 

Brøndby indtager sjettepladsen i Superligaen. Klubbens næste kamp er den 7. april, hvor de gæster FC Nordsjælland. 

Podcast Cover

Hvem står stærkest inden sæsonstart?

Ugens Suppe | Afsnit 1

Ugens Suppe er tilbage. Efter ni måneders pause er vi klar med en ny udgave af Bolds Superliga-podcast.

Læs mere
-58:20

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 25. runde

FT

FCN

2 - 1

BIF

45'
01
Jacob Brøchner Ambæk
Mål
59'
11
Alexander Lind
Mål
88'
21
Ibrahim Adel
Mål
Annonce

42 kommentarer

Se kommentarer
Annonce