2026-07-16 11:26:06

Craig Gordon stopper karrieren

Craig Gordon har valgt at stoppe sin karriere. Den skotske keeper stopper i en alder af 43 år og kan se tilbage på en flot tid mellem stængerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

I morgen d. 17. jul 20:45

HEA

vs

RAY

En skotsk helt har valgt at lægge handskerne på hylden.

43-årige Craig Gordon stopper sin aktive karriere med øjeblikkelig virkning.

- Det har været et privilegium at repræsentere jer. Jeg håber, I har nydt det lige så meget, som jeg har. Af hele mit hjerte: Tak.

- Jeg har udlevet mine drømme, og for det er evigt taknemmelig, lyder det fra Gordon, som har annonceret sit karrierestop med en video på Instagram, som kan ses herunder.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premiership -Craig Gordon stopper karrieren
Foto: Caean Couto/Reuters/Ritzau Scanpix

Gordon kan se tilbage på en lang og flot karriere i målet.

Han har været forbi klubber som Hearts, Cowdenbeath, Sunderland og Celtic.

Gordon var især en succes i Celtic, hvor han sammen med Glasgow-klubben var med til at vinde imponerende 14 titler, heriblandt seks skotske mesterskaber og fem ligatitler.

Han formåede også at komme med på landsholdet, hvor han siden sin debut i 2004 nåede at vogte det skotske mål i 84 kampe. Gordon var senest med til sommerens VM-slutrunde, hvor han sad på bænken i alle tre kampe.

Men nu er det slut, da Craig Gordon har stået sin sidste kamp.

Hans sidste klub endte med at blive Hearts, hvor kontrakten udløb denne sommer.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

I morgen d. 17. jul 20:45

HEA

vs

RAY

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce