3F Superliga -CV om BIF-indkøb: Vi har et solidt fundament
2020-08-20 15:06:01
Foto: Getty Images

CV om BIF-indkøb: Vi har et solidt fundament

Sportsdirektør Carsten V. Jensen mener, at Brøndby IF har en god trup, men er klar til at forstærke truppen på enkelte positioner. Det siger han til klubbens Twitterprofil.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Brøndby IF's sommertransfervindue har budt på flere afgange end tilgange, hvor klubben har hentet Rezan Corlu tilbage fra Lyngby BK og sagt farvel til Kasper Fisker, Samuel Mraz, Simon Tibbling og Ante Erceg.

Dog er det ikke sikkert, at Brøndby kommer til at forstærke sig yderligere denne sommer, fortæller sportsdirektør Carsten V. Jensen.

- Jeg føler, vi har et godt, solidt grundlag. Vi sluttede af i nogenlunde god form i mesterskabsspillet, og det er det, vi tager med os, fortæller han og fortsætter:

- Det er det, jeg kan sige om transfersituationen. Der er et par positioner, hvor vi godt ved, at vi gerne vil give Niels (Frederiksen, red.) et par yderligere alternativer, afslutter han.

Carsten V. Jensen fortæller ikke, hvilke positioner eller spillere Brøndby har i kikkerten, men med afgangen af Samuel Mraz og Ante Erzeg er det sandsynligt, at klubben leder efter en spiller, der kan supplere Mikael Uhre og Jesper Lindstrøm i Brøndby-angrebet.

Brøndby har tidligere fortalt, at klubben leder efter en venstrebenet forsvarer.
 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

17 kommentarer

Se kommentarer
Annonce