18-årige Christian Friedrich skrev tirsdag aften under på en ny kontrakt i Brøndby IF, så hans fremtid nu ligger i klubben frem til sommeren 2024.
Friedrich er et produkt af Brøndbys Masterclass, som han har været en del af, siden han kom til klubben som U17-spiller i 2017.
Han er en af de spillere, der har taget udfordringen op med at blive omskolet.
Fodbolddirektør i Brøndby IF, Carsten V. Jensen, forklarer i et interview med BrøndbyLyd, at Friedrich startede i klubben som angriber, men efter et nærmere kig på hans fysiske evner og kvaliteter, valgte man at prøve ham af som back.
- Friedrich har klaret sig godt igennem hele Masterclass. Han har spillet som angriber. Vi har jo godt kunne se, at han på alle statistikker og fysiske parametre stort set ødelægger alle rekorder i klubben, siger han og fortsætter:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det faldt måske ikke helt i hak for ham i front - og så spillede vi ham jo på en højreback i en reserveholdskamp. Han startede med at score og flå højresiden op, fordi han har den her motor, siger han.
Friedrichs nye kontrakt i Brøndby IF er en fuldtidskontrakt. Han kan dog fortsat spille kampe med U19-holdet.
I skrivende stund er han taget med førsteholdet på træningslejr i Portugal.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga






































