Esbjerg får mandag besøg af OB, og inden kampen har Esbjerg på 10. pladsen 10 point op til OB på sjettepladsen.
Esbjerg-træner Jonas Dal mener ikke, det er et retvisende billeder af styrkeforholdet mellem de to klubber.
- Der er i tabellen 10 points forskel på OB og os, og det skal ikke være at se i kampen. De to holds resultater på det seneste indikerer heller ikke, at der skal være den afstand, siger Jonas Dal til Esbjergs hjemmeside.
- Vi vil lægge tryk og pres med vore kompetencer mod et OB-hold, der er til at tale med. Det bliver med højt pres, gennembrud, boldbesiddelse og investeringsløb af de spillere, der ikke har bolden.
- Det er ikke nok at begynde i en defensiv udgangsposition og bare finde på noget, når vi erobrer bolden. Vi arbejder med en bevidstgørelse om den offensive del af spillet.
Ryan Johnson Laursen sidder over med en muskelskade, mens Robin Söder har lyskeproblemer og heller ikke er med.
Esbjergs trup til kampen mod OB:
Jeppe Højbjerg
Martin Dúbravka
Daniel Stenderup
Bjørn Paulsen
Magnus Lekven
Jesper Jørgensen
Jeppe Andersen
Mick van Buren
Lasse Rise
Jesper Lauridsen
Casper Nielsen
Leon Jessen
Ronnie Schwartz
Mohammed Fellah
Marco Lund
Jeppe Brinch
Mathias Kristensen
Mark Brink
Nikolaj Hagelskjær
Kevin Mensah


OB
Esbjerg fB
3F Superliga






























