
Der var engang, hvor Thomas Dalgaard bombede mål ind på samlebånd i landets bedste række. Nu tørner han ud for Skive i 1. divisionen, men målnæsen fungerer stadig.
Dalgaard formåede nemlig at blive matchvinder søndag, da Skive slog Vendsyssel med 1-0, og det var angriberen glad for efterfølgende.
Det fortæller han til Skive IK's Facebook-profil.
- Det var dejligt. Vi holder clean sheet. Det er lang tid siden, at vi har gjort det. Det er vigtigt, fordi så behøver vi bare at score et, og det gjorde vi i dag, og det var dejligt, udtaler Thomas Dalgaard.
Lørdagens vigtige sejr kom mod Vendsyssel, hvor Dalgaard faktisk tidligere har spillet. Her var der flere i Vendsyssel, der var forundret over, at 36-årige Dalgaard stadigvæk spillede fodbold i 1. division.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det havde Dalgaard selvfølgelig en gæk bemærkning til.
- Som jeg også sagde, de kunne bare have betalt mig, så var jeg blevet. Det var helt fint, det de havde heroppe, men det er altid dejligt at komme tilbage og score imod dem. Det er en fed følelse.
I denne sæson står Thomas Dalgaard noteret for seks kampe i 1. division, hvor han har fået nettet til at blafre to gange for Skive.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Vendsyssel FF
Skive IK
Betinia Liga































