Henrik Dalsgaard er mandag blevet præsenteret som ny individuel træner i AaB.
Til klubbens hjemmeside sætter ord på, hvorfor han er vendt tilbage til Aalborg-klubben.
- Jeg har haft gode samtaler med AaB, og sagt i al respekt så virker det til, at der er kommet styr på butikken, så klubben kan kigge fremad, og jeg er glad for, at jeg nu kan blive en del af dette i en rolle, som passer begge parter.
- Min fodbolduddannelse fik jeg selv i AaB, hvor jeg havde syv fantastiske år, og nu får jeg bundet en sløjfe på det hele ved at komme hjem, hvor jeg skal lære det at være træner, men samtidig kommer med en ballast, som betyder, at jeg forhåbentlig kan bidrage positivt med det samme, siger Henrik Dalsgaard til klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ambitionen for AaB er på sigt at vende tilbage til, hvor klubben hører til.
- Den langsigtede plan er selvfølgelig på alle plan for os som klub at få AaB bragt tilbage til en position i dansk fodbold, hvor vi mener vi hører til, men det kommer til at kræve masser af hårdt arbejde, slutter Henrik Dalsgaard.
37-årige Henrik Dalsgaard spillede 194 kampe for AaB som aktiv.
Han var blandt andet med til at vinde The Double i 2014.

AaB
Betinia Liga




































