Tingene kan hurtigt forandre sig i fodboldens verden.
Det er Mikkel Damsgaard et lysende eksempel på.
Før EM-slutrunden i Tyskland for to år siden var det et tema, om han overhovedet skulle udtages, fordi præstationerne ikke havde været særlig ophidsende for Brentford.
Det blev han uden dog at levere en slutrunde, som man husker særlig meget tilbage på.
I dag er der slet ingen diskussion. Nu er Mikkel Damsgaard et af de mest sikre navne i Brian Riemers startformation.
- Jeg synes, jeg har været på en rigtig god rejse, siden EM for to år siden.
- Jeg havde ikke fundet rytmen dengang, men det har jeg nu, hvor jeg spiller fast, forklarer Mikkel Damsgaard, der af landstræneren har fået stemplet landsholdets stjerne.
En beskrivelse, der viser, hvor værdsat Brentford-spilleren er blevet under Brian Riemers ledelse.
Derfor gik landstræneren også langt i bestræbelserne på at få Mikkel Damsgaard klar til de afgørende kampe.
For Damsgaards knæ har drillet ham og været et stort tema hele ugen i landsholdslejren.
Det har det været, fordi han er plaget af et overstræk i knæet, som har generet ham lidt den senere tid.
- Jeg mærkede meget lidt i torsdags mod Nordmakedonien, men heldigvis hæmmede det mig ikke, forklarer Mikkel Damsgaard, der erkender, at der står utrolig meget på spil for landsholdet og dansk-fodbold tirsdag aften.
- Det er ærgerligt vi står i den situation, vi er havnet i.
- Nu venter en kamp, der betyder rigtig meget. Der er i hvert fald ingen problemer med at motivere sig, når man kan spille Danmark til VM, siger Mikkel Damsgaard, der erkender på trods af, han allerede har deltaget i tre danske slutrunder, at nerverne også spiller ind.

- Jeg er et godt sted, men jeg kan også godt blive lidt nervøs. Jeg føler, jeg har god kontrol på nerverne, men sidder også tilbage med den følelse, at det er godt, man får lidt nerver på, siger Mikkel Damsgaard.
Han er omsider tilbage på det topniveau, han også viste fra før den sygdom, der ramte ham, hvor han var ude af spillet i længere perioder efter EM 2021 og det næste års tid.
- Alle der har prøvet at være langtidsskadet, har tvivlen om man kan finde tilbage til topniveauet.
- For mig tog det lang tid at finde, lige som det også tog tid at få selvtilliden.
- Jeg har heldigvis fundet det for lang tid siden. Derfor kan jeg også sige, jeg fodboldmæssigt er et rigtig godt sted lige nu, siger Mikkel Damsgaard.

Hjulmand tæt på Atlético Madrid
Hattrick | Afsnit 141Morten Hjulmand ser ud til at være på vej mod et af de helt store skifter i sin karriere. Det er et spørgsmål om tid før han bytter Lisabon ud med Madrid.
Læs mere

Danmark
VM kval. UEFA








































