EM U21 -Danmark-remis da Hausner fik rødt i debut
2020-11-17 21:22:27
Foto: Getty Images

Danmark-remis da Hausner fik rødt i debut

Danmarks U21-landshold fik 1-1 mod Rumænien i deres sidste kamp i EM-kvalifikationen. Sebastian Hausner blev skiftet ind og fik direkte rødt kort i anden halvleg. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U21 - 1. runde

FT

RUM

1 - 1

DAN

50'
01
Nikolai Laursen
Mål på straffe
58'
01
Sebastian Hausner
Rødt kort
72'
11
Valentin Costache
Mål

Danmarks U21-landshold havde allerede sikret sig deltagelse ved U21-EM til næste år, da de tirsdag aften mødte Rumænien på udebane. Omvendt var Rumænien tvunget til at få point, hvis holdet skulle have en billet til EM-slutrunden i 2021.

I sidste uge fik Oliver Christensen, Victor Nelsson og Jesper Lindstrøm debut for A-landsholdet, men i kampen mod Rumænien var de tilbage i startopstillingen for U21-landsholdet.

Fra kampens start var det tydeligt, at rumænerne havde mest på spil.

Holdet startede kampen bedst med et højt pres mod det danske mål. Efter 10 minutter spillede rumænerne sig frem en friløber, men her kom Oliver Christensen godt ud af det danske mål og forhindrede en scoring.

Efter 23 minutter skulle rumænerne have bragt sig foran mod et passivt dansk forsvar. Helt fri foran kassen brændte rumænerne dog, da Christensen igen diskede op med en flot redning i mål.

Rumænerne fortsatte halvlegen i total dominans, men fik ikke prikket hul på bylden. Derfor gik holdene til pause med 0-0 efter en svag dansk indsats.

Den svage indsats af danskerne fik også konsekvenser ved halvleg, da Mohamed Daramy og Carlo Holse skiftet ind i stedet for Lindstrøm og Gustav Isaksen.

Efter 48 minutter gav indskiftningen af Daramy allerede pote. FCK-spilleren satte sin direkte modstander, som efterfølgende begik et fjollet straffespark lige indenfor feltet.

Fra 11-meterpletten var Nikolai Laursen sikkerheden selv, da han sparkede bolden midt i målet, mens Rumæniens målmand Daniel Vlad hoppede til siden. 1-0 til Danmark som indtil da ellers havde været komplet ufarlige.

Lige efter scoringen til 1-0 kom Sebastian Hausner på banen til sin debut for U21-landsholdet.

Det skulle dog blive en kort fornøjelse, da AGF-spilleren fik direkte rødt efter bare fem minutter på banen. Hausner begik et professionelt frispark i en Rumænien-kontra, hvor dommeren vurderede, at Hausner var sidste mand.

På trods af det røde kort så stod danskerne bedre i kæderne end i første halvleg, og rumænerne havde svært ved at spille sig til de store chancer.

Det ændrede sig dog efter 71 minutter, da Rumænien fik udlignet. Efter et langskud som ramte danskernes ene stople, røg bolden ud til Olimpiu Morutan, som kunne spille Ionut Costache fri foran mål, som prikkede bolden over stregen til 1-1.

Rumænien formåede ikke, og virkede heller ikke til, at turde satse på en scoring, da den ene point var nok til at sende dem til EM i 2021.

Derfor sluttede opgøret med 1-1, som betyder, at Danmark gik igennem kvalifikationen som ubesejrede. 
 


 

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U21 - 1. runde

FT

RUM

1 - 1

DAN

50'
01
Nikolai Laursen
Mål på straffe
58'
01
Sebastian Hausner
Rødt kort
72'
11
Valentin Costache
Mål
Annonce

26 kommentarer

Se kommentarer
Annonce