Lad os ikke sælge skindet, før EM-bjørnen er skudt.
Men bookmakerne regner ganske klart med, at Danmark kommer videre fra gruppespillet, hvilket 16 ud af 24 nationer gør.
De to bedste fra hver gruppe går videre, og det samme gælder for de fire bedste treere på tværs af de seks grupper.
Danmark er som bekendt i gruppe med Slovenien, England og Serbien, og herunder er de foreløbige scenarier for landsholdet i forhold til avancement:
Danmark vinder gruppen
En ottendedelsfinale vil i så fald være imod nummer tre fra enten gruppe D, E eller F.
Artiklen fortsætter efter billedet

Gruppe D: Østrig, Frankrig, Holland og Polen.
Gruppe E: Belgien, Rumænien, Slovakiet og Ukraine.
Gruppe F: Tjekkiet, Georgien, Portugal og Tyrkiet.
Den ottendedelsfinale spilles 30. juni klokken 18 i Gelsenkirchen.
Danmark går videre som toer
Så venter en ottendedelsfinale mod vinderen af gruppe A, som meget vel kan blive værtsnationen Tyskland.
Schweiz, Ungarn og Skotland er de øvrige i gruppe A, hvor schweizerne sammen med tyskerne allerede har hentet de første tre point.
Den ottendedelsfinale spilles 29. juni klokken 21 i Dortmund.
Danmark går videre som en af de fire bedste treere
Så er det sikkert, at Danmark skal op imod en gruppevinder – enten fra gruppe E eller F.
Gruppe E: Belgien, Rumænien, Slovakiet og Ukraine.
Gruppe F: Tjekkiet, Georgien, Portugal og Tyrkiet.
Ottendedelsfinale mod vinderen af gruppe E spilles 2. juli klokken 18 i München, mens ottendedelsfinalen mod vinderen af gruppe F spilles 1. juli klokken 21 i Frankfurt.
Allerførst gælder det Danmarks åbningskamp mod Slovenien, som du kan følge optakten til her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


EM
Danmark





































