


Maurits Kjærgaard, Adam Daghim og Jacob Rasmussen kom alle i aktion, da Salzburg natten til fredag tabte 0-3 mod Real Madrid ved VM for klubhold.
Dermed er Salzburg færdige i turneringen.
Rasmussen, som denne sommer er kommet til fra Brøndby IF, satte efter opgøret ord på oplevelsen ved at spille mod Real Madrid.
- Vi er alle skuffede. Vi havde følelsen af, at der kunne have været mere i det, og i den forstand er det selvfølgelig meget ærgerligt. Jeg er alligevel stolt af drengene – vi gav alt, og vi gav aldrig op. Det syntes jeg var fedt – desværre var det ikke nok, udtalte Rasmussen på Salzburgs hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Daghim fik hele anden halvleg på banen.
Den 19-årige dansker ser tilbage på VM for klubhold som et godt minde.
- Jeg er stolt og skuffet på samme tid. At have været en del af denne store turnering var fantastisk, og derfor er det også ekstra ærgerligt at ryge ud nu. Vi har virkelig optrådt som et stærkt hold her, og hver enkelt har givet alt, hvad han havde. Nu vil vi gå til den med 100 procent i den nye sæson!
Salzburg endte på fire point i Gruppe H. Det rakte til en tredjeplads bag gruppevinderne Real Madrid og Al Hilal på andenpladsen.

Salzburg
Real Madrid
VM for klubhold




































