Kasper Fisker har været et halvlunt emne i dette transfervindue, men det er ikke kun tyrkiske Ankaragücü, der har været ude med snøren.
Ifølge bold.dk's oplysninger har Kasper Fiskers tidligere klub Randers FC og en anden Superliga-klub også henvendt sig med henblik på at forstærke sig med den 30-årige Brøndby-spiller. Begge uden held.
Randers henvendte sig allerede i starten af januar, og siden har flere medier kunne berette, at tyrkiske Ankaragücü også har været interesseret i Kasper Fisker.
Ifølge bold.dk's oplysninger har der været en leje-forespørgsel fra Ankaragücü.
Brøndbys sportsdirektør Ebbe Sand afviser dog, at der er landet noget konkret på hans bord.
- Jeg har ikke hørt noget konkret fra en tyrkisk klub, siger Ebbe Sand til bold.dk.
Kasper Fisker har spillet 53 kampe for Brøndby IF og scoret 4 mål, siden han skiftede til klubben fra Randers FC i 2017.


Brøndby IF
Randers FC
Hobro
Ankaragücü
3F Superliga






























