




Det går godt i Uppsala.
IK Sirius topper Allsvenskan, og søndag tog mandskabet endnu en sejr.
IFK Göteborg blev nemlig besejret med 4-1.
Hjemmeholdet kom foran allerede efter seks minutter, da Mohamed Soumah scorede kampens første mål, inden holdkammeraten Robbie Ure udbyggede føringen til 2-0 efter 23 minutter.
IFK Göteborg fik reduceret kort før pausen på et straffespark.
Efter pausen fortsatte hjemmeholdet med at score, da danske Marcus Lindberg gjorde det til 3-1, inden August Ljungberg lukkede og slukkede til 4-1 kort før tid.
Tobias Anker spillede hele kampen for hjemmeholdet, mens Sebastian Clemmensen og David Kruse fik minutter for IFK Göteborg.
Sejren betyder, at IK Sirius topper Allsvenskan med 38 point efter 14 kampe.


IFK Göteborg
Sirius
Allsvenskan


































