To U19-spillere får mulighed for at vise sig frem i FC Københavns opstart.
Superliga-mestrene oplyser således, at Brandon Llana og Abdul Damary indgår i sommerens preseason, som løverne tager hul på denne søndag.
Ud over U19-duoen glider den nylige tilgang Dominik Sarapata ind i truppen, mens Jonathan Moalem og Liam West begge er nye permanente tilføjelser i seniortruppen.
FCK vil bruge opstarten på at få hver enkelt spiller op i omdrejninger samt integrere de nye ansigter godt i truppen.
Det fortæller cheftræner Jacob Neestrup ifølge klubbens hjemmeside.
- Det er meget enkelt. Vi sluser spillerne stille og roligt ind i pre-season for at sikre, at alle rammer det rigtige load i det rigtige tempo.
- Træningslejren skal bruges til at integrere de nye i truppen og staben, samtidig med at vi fortsætter med at dyrke spillernes stærke sammenhold og konkurrencegen.
- Desuden handler det om at få forstærket og videreudviklet vores spil, da der stadigvæk er flere spilfaser og spilsituationer, hvor vi kan præstere bedre, siger FCK-træneren.
FCK skal bruge søndagens på at gennemføre forskellige tests af spillerne. Mandag og tirsdag er der træningspas på Frederiksberg, inden holdet drager på træningslejr i Østrig onsdag.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga




































