Undskyldning eller ej, så er holdningen i DBU klar.
Tilliden til FIFA-præsidenten Gianni Infantino er væk, og organisationen har brug for en ny præsident.
Det slår DBU fast i en udtalelse torsdag aften i kølvandet på et møde, som UEFA har afholdt.
- Jeg deltog i dagens møde og gav udtryk for min fulde opbakning til UEFA’s linje og den indsats, der er blevet lagt for at nå hertil. Det er en vigtig sejr for fodbolden, at FIFA nu skriftligt har givet de tilsagn, som vi sammen med UEFA har krævet, lyder det i en erklæring fra DBU's formand Jesper Møller.
UEFA’s pres om mulig udeblivelse fra FIFA’s turneringer har hele tiden været knyttet til netop disse tilsagn. Vi ønskede ikke at udeblive, men accepterede, at det kunne blive nødvendigt for at beskytte fodbolden. Vi var villige til at gå til det yderste for at beskytte fodboldens sjæl.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Derfor er jeg også enig i, at muligheden for at udeblive nu kan suspenderes. Men jeg gjorde samtidig klart på mødet, at hvis der kommer alvorlige nye oplysninger frem i den konkrete sag, skal vi være parate til at tage den mulighed frem igen.
I samme udtalelse opfordrer Møller, at forbundene gør deres standpunkter klare i forhold til Infantino.
- Vi forventer, at de nationale forbund, der deler vores bekymring for Gianni Infantinos lederskab, nu gør deres position klar. Hvis FIFA skal have et nyt lederskab, kræver det, at dem, der ønsker forandring, også træder frem og siger det højt. Det er vigtigt i arbejdet for at finde et troværdigt alternativ.
Tidligere i dag kom det frem, at UEFA dropper truslen om at boykotte kommende turneringer, hvor FIFA er arrangør. Det skyldes, at FIFA har garanteret ikke at sælge andele af VM og andre turneringer.
Læs mere her.

Steinlein stiller Tullberg-garanti
Hattrick | Afsnit 7Vi starter Hattrick med Brøndby, som gerne vil af med Benjamin Tahirovic, og ham står Genk altså klar til at samle op.
Læs mere
VM


















