DBU skal ud at finde en ny kommunikationschef.
Christian Schultz stopper efter blot 11 måneder på posten.
Tipsbladet var først med oplysningerne. Og Bold har de sammen oplysninger om den nu forhenværende kommunikationschef i DBU. Christian Schultz nåede ikke engang ét år på posten som kommunikationschef i DBU.
Christian Schultz tiltrådte i jobbet 1. juni, hvor han reelt afløste Jakob Høyer, der forlod DBU efter ti år på posten.
Christian Schultz blev med ansættelsen ikke en del af den øverste ledelse. For sidste forår ændrede DBU samtidig ledelsesstrukturen, så kommunikationschefen ikke længere var en del af det øverste cheflag i unionen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Her er Andreas Høj, der er direktør for kommunikation og governance, placeret. Det er ham, der er en del af det øverste ledelseslag i DBU.
Christian Schultz tiltrådte i jobbet på den anden side af Park Allé i Brøndby efter ti år som kommunikationschef i Brøndby.
Her var han med til at sætte en retning for klubben, da Jan Bech Andersen var hovedaktionær. Han var også med, da Thomas Frank forlod sin post, fordi Jan Bech Andersen havde svinet den daværende cheftræner og sportschef Per Rud på de sociale medier.
Det var også med Christian Schultz som kommunikationschef, at Brøndby i oktober 2022 kom på amerikanske hænder efter GFH købte aktiemajoriteten fra Jan Bech Andersen.
Christian Schultz har ikke ønsket at kommentere afskeden med DBU.

Midtjysk derby sender matchbold til AGF
Hattrick | Afsnit 75Der var mål, fejl og masser af drama, da det midtjyske derby leverede en vild 3-3’er - og det kan få betydning for guldkampen.
Læs mere
Danmark



































