2026-06-28 22:57:06

Sen forløsning: Canada sendte Sydafrika ud i VM-mørket

Canada er videre til ottendedelsfinalerne efter en sen 1-0-sejr over Sydafrika. Stephen Eustaquio blev sen helt for VM-værterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1/16-finale

FT

SAF

0 - 1

CAN

90'
01
Stephen Eustaquio
Mål

Canada er klar til ottendedelsfinalerne ved VM.

Det var vind eller forsvind, da VM-værterne søndag aften sparkede gang i 1/16-finalerne mod Sydafrika.

Kampen blev spillet på SoFi Stadium i Los Angeles, og det udviklede sig langt fra besnærende.

Kampens betydning var ikke til at tage fejl af, derfor var det i lange perioder meget nervøst.

Først kort før pausen kom der kog i kedlerne, da Canada var tæt på at tage føringen med en dobbeltchance i forbindelse med et hjørnespark. Sydafrika afviste dog på stregen.

Minuttet efter krævede Canada et straffespark for benspænd i feltet, men dommeren afviste. Derfor gik de to nationer til pause uden scoringer.

Artiklen fortsætter efter billedet

FIFA VM -Sen forløsning: Canada sendte Sydafrika ud i VM-mørket
Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

I anden halvleg var der ligeledes langt mellem snapsene, men Canada havde godt en time inde i opgøret en gylden mulighed for at bryde dødvandet.

Tani Oluwaseyi blev spillet alene igennem, men målmand Ronwen Williams reddede flot. Det gav en løs bold i feltet, hvor Mbekezeli Mbokazi heroisk fik afvist.

Sydafrika blev mere og mere passive, hvilket overlod initiativet til Canada. VM-værterne havde dog problemer med at finde hullerne i den kompakte defensiv.

Det lugtede længe langt væk af forlænget spilletid, men i tillægstiden slog Canada til.

Stephen Eustaquio fik bolden på kanten af feltet og sparkede forløsende kuglen i det lange hjørne med en flad afslutning.

Sydafrika havde intet modsvar, og dermed vandt Canada 1-0.

Resultatet betyder, at Canada nu er klar til ottendedelsfinalen, hvor der venter et opgør mod enten Holland eller Marokko.

Podcast Cover

Make VM Great Again: Reportage fra Karrusellen & Live fra Miami!

Drømmeklubben | Afsnit 5

Anders og Victor har været på natligt besøg på Karrusellen til en solid omgang hatewatch af Sverige - side om side med en stor flok skønne Japanere.

Læs mere
-34:53

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1/16-finale

FT

SAF

0 - 1

CAN

90'
01
Stephen Eustaquio
Mål
Annonce

33 kommentarer

Se kommentarer
Annonce